Computerfejl grundet elforsyningsnetfejl

Underspænding:

Underspænding er et kortvarigt spændingsfald. Det er det mest almindelige strømproblem og udgør 87 % af alle strømforstyrrelser ifølge en undersøgelse foretaget af Bell Labs.


Årsag:
Der opstår ofte underspænding, når meget elektrisk udstyr bliver tændt på samme tid (f.eks. motorer, kompressorer, elevatorer, elektrisk værktøj osv.). Underspænding anvendes også af elværkerne til håndtering af ekstraordinære strømforsyningskrav. Når elværkerne i en periode - timer eller dage - systematisk sænker spændingsniveauet i et bestemt område, kaldes det "rullende underspænding". Varme sommerdage, hvor behovet for ventilation er på sit højeste, vil ofte udløse "rullende underspænding".

Fejlresultat:
Underspænding kan betyde, at en computer ikke får den strøm, den skal bruge for at køre optimalt. Det resulterer i, at tastaturet låser, eller systemet går ned, så data måske går tabt eller bliver beskadiget. Underspænding nedsætter også det elektriske udstyrs effektivitet og levetid. Dette gælder i særdeleshed for motorer.

Strømsvigt:

Fuldstændig afbrydelse af strømforsyningen.

 Årsag:
Strømsvigt kan udløses af ekstreme krav til forsyningsnettet, f.eks. i forbindelse med tordenvejr, is på højspændingsledningerne, bilulykker, gravemaskiner, jordskælv m.m
.

 

Fejlresultat: 

Igangværende arbejde, der er lagret i ram eller cachen, går tabt. Muligt tab af filallokeringstabellen (FAT), hvilket medfører fuldstændigt tab af alle data på harddisken.Igangværende arbejde, der er lagret i ram eller cachen, går tabt. Muligt tab af filallokeringstabellen (FAT), hvilket medfører fuldstændigt tab af alle data på harddisken.

 

Spændingsspidser:

Kaldes også en impuls. En spændingsspids er en øjeblikkelig, voldsom stigning i spændingen. Via vekselspændingslinjer, netværksserielle linjer eller telefonlinjer kan spændingsspidser trænge ind i elektronisk udstyr med en kraft, der kan sammenlignes med en flodbølge, og beskadige eller fuldstændig ødelægge komponenter.


Årsag:

Spændingsspidser er ofte forårsaget af lynnedslag i lokalområdet. Spændingsspidser kan også opstå, når strømforsyningen bliver genetableret efter at have været afbrudt pga. f.eks. et uvejr eller en bilulykke.

Fejlresultat: 
Katastrofal beskadigelse af hardware. Tab af data.

Overspænding:

En kortvarig stigning i spændingen, der typisk varer mindst 1/120 af et sekund.

Årsag:
Overspænding skyldes anvendelse af kraftige elektriske motorer som f.eks. ventilatorer eller husholdningsmaskiner i nærheden. Når disse maskiner bliver slukket, vil den ekstra spænding spredes gennem elnettet.

Fejlresultat: 
Computere og tilsvarende følsomt elektronisk udstyr er designet til at modtage strøm inden for et vist spændingsområde. Alt udover forventede spids- og RMS (betragtes som gennemsnitsspænding)-niveauer vil belaste sarte komponenter og forårsage for tidlig nedslidning.

Støj:
Elektrisk støj forstyrrer strømforsyningens jævne sinusbølge. De tekniske betegnelser for elektrisk støj er elektromagnetisk forstyrrelse (EMI) eller radiofrekvensforstyrrelse (RFI).

Årsag:
Elektrisk støj kan forårsages af mange faktorer og fænomener, f.eks. lyn, belastningsskift, generatorer, radiosendere og industriudstyr. Støjen kan være kontinuerlig eller med afbrydelser.

Fejlresultat: 
Støj kan medfører funktionsfejl i eksekverbare programmer og datafiler.
Støj kan medfører funktionsfejl i eksekverbare programmer og datafiler.

Spørgsmål eller problemer vedrørende dette Websted skal sendes til al sendes til webmaster@NewCord.dk
Copyright © 2024[@NewCord.dk]. Alle rettigheder forbeholdes.
Senest redigeret:  09-04-2024
02-05-2024 00:10:03